De trofaste gendarmer
og deres efterfølgere

Den dansk-tyske landegrænse blev fra sin etablering efter afstemningen i 1920 bevogtet af Grænsegendarmeriet. Gendarmerne patruljerede i deres smukke lyseblå uniformer døgnet rundt i al slags vejr. De havde faste vagtskifter. De boede i beskedne tjenesteboliger nær ved deres etape. Og år ud og ind patruljerede de på strækninger, som de kendte lige så godt som deres egen have. Det var svært at snyde en gendarm.
Grænsegendarmeriet var etableret som et militært korps med en stram kommandostruktur men hørte under Finansministeriet. Gendarmerne var bevæbnet med karabin og pistol. Men for en rigtig gendarm var det en æressag kun at trække sit våben ved en skarp trussel. En gendarm skulle virke ved sin umiddelbare autoritet.
Deres løn var mildt sagt beskeden. Og de havde god brug for den velplejede køkkenhave ved tjenesteboligen. Typisk boede gendarmerne i dobbelthuse. Og når gendarmen i det ene hus kom hjem efter fire timers patrulje, gik naboen ud på tjeneste. Og sådan vandrede de frem og tilbage langs grænsen år ud og ind. I 1952 blev Grænsegendarmeriet nedlagt og erstattet af Toldgrænsekorpset, der bar mørkeblå uniformer. Og fra 1969 var det politiet fra Graasten og Tønder politikredse, der med mobile patruljer og i samarbejde med Toldvæsenet tog sig af grænsens bevogtning. I dag kontrolleres den dansk-tyske landegrænse og dens bagland af Politiets Udlændingekontrolafdeling i samarbejde med toldere fra Skat.